Laila døde, mens hun gjorde det hun elskede allermest

Når Steen Sogaard Rasmussen skal beskrive sin søster Laila Rasmussen med få ord, siger han uden at tøve:

- Hun var ''Born to be Wild.''

Laila Rasmussen døde 69 år gammel 16. august, mens hun cyklede på landevejen nord for Nakskov med kurs mod Horslunde. Der var ingen cykelsti, så da det ene hjul ramte kanten af asfalten, kontrastyrede Laila Rasmussen sin trehjulede cykel og i samme splitsekund blev hun ramt af en bil bagfra. 

- Det var måske godt, at hun døde på hjul for hun var ''Born to be Wild.'' Hun døde, mens hun gjorde det, hun elskede allermest, siger Steen Sogaard Rasmussen.

Da rygterne om Laila Rasmussens død spredte sig, fik Steen Sogaard Rasmussens opslag på Facebook 210 kommentarer på ét døgn. Mange i Nakskov kunne genkende Laila Rasmussen, når hun kom kørende på sin trehjulede cykel med gul vest og gul hjelm. 

- Mange kendte hende slet ikke. Men når min søster cyklede rundt, hilste alle på hende. Og hun hilste igen, fortæller han.

Ingen afskårne blomster

Til bisættelsen i kapellet i Nakskov havde familien bedt om, at i stedet for at sende afskårne blomster, kunne man donere penge til Team Tvilling. 

Laila Rasmussen brød sig ikke om afskårne blomster. Hun var mere til grøftekantsbuketter og så selvfølgelig Team Tvilling, der er en forening, som kobler løbere med personer med handicap, som ikke selv kan gå eller løbe. Laila Rasmussen har været en fast del af Team Tvilling Lolland siden 2017 og deltog i masser af store idrætsbegivenheder.

Der blev doneret mere end 13.000 kroner til Team Tvilling efter Laila Rasmussens bisættelse.

Styr på det

Steen og hans to søstre Pia og Laila voksede op i Nakskov. Bag Laila stod moderen altid - klar til at skubbe kørestolen. Steen Sogaard Rasmussen husker tydeligt, hvordan barndommen var præget af, at storesøsteren skulle have hjælp af deres mor til alt. Laila Rasmussen blev som spædbarn anbragt på Søllerød Børnehjem og boede der, indtil hun var godt syv år gammel. På børnehjemmet havde læger forsøgt at operere hende og sætte skinner på hende spinkle ben i håb om, at hun kunne komme ud af kørestolen og gå. Men der var ingen anden udvej end et liv i kørestol.

Efter at have boet flere steder, flyttede Laila Rasmussen ind i Krogsbølleparken og her faldt hun godt til. Når der var Åbent Hus, var det altid Laila Rasmussen, der holdt åbningstalen.

- Hun havde styr på det, siger Steen Sogaard Rasmussen.

Bundet til kørestol

Han husker engang familien var på ferie i Hvide Sande og skulle op til fyrtårnet. Dengang var der ingen handicapramper, så hans mor måtte blive tilbage på parkeringspladsen med Laila i kørestolen. 

- Vi stod oppe ved fyrtårnet og kunne kigge på mor og Laila, der ikke kunne komme med op, fortæller han.

Dengang var der ikke kommunale tilbud om liftbusser, fysioterapeuter og ramper til handicappede. Der var heller ingen tilbud til Laila, da hendes søskende gik i ungdomsskolen, fik kærester og levede det frie ungdomsliv med hemmelige kys og forelskelser. Hun var bundet til sin kørestol og til fordommene om, at en fysisk handicappet ikke kunne være en del af ungdomslivet.

Hen over hovedet

Steen Sogaard Rasmussen husker alt for tydeligt, hvordan hans søster fandt sig i at blive talt hen over hovedet. Til en familiefest blev han spurgt, om Laila mon ville have mere kød.

Cykelmyggen og jernladyen Laila

Optrinnet står lysende klart for Steen Sogaard Rasmussen.

- Jeg tror langt hen ad vejen, at Laila tog det hun kunne få, og hun fandt sig alt for meget. Hun turde ikke stille sig op og kræve sin ret.. Hun var for blid i sin omgang med personalet, og det har jeg i mange år forsøgt at lære hende, siger Steen Sogaard Sørensen om sin søster.

Døde på cyklen

- På trods af sine fysiske problemer, cyklede hun op ad bakke i modvind og cyklede 15 kilometer hver dag. Hun cyklede hver eneste dag, og kun når der var meterhøje snedriver, blev hun hjemme. Når folk mødte hende, tænkte de: Når hun kan, så kan jeg også. Sådan har folk i Nakskov jo set hende i 30 år, siger Steen Sogaard Rasmussen.

- Hun døde på hjulene. Det var ikke en Harley og det var en anden vest, men hun var Born to be Wild, siger Steen Soogaard Rasmussen, der  i en alder af 68 er blevet enebarn.

- Hvis du kunne få fem minutter med Laila, hvad ville du bruge dem på?

- Så skulle vi have en Grøn Tuborg i min have på Stormarks Allé. Laila kunne godt lide en kold bajer, og jeg er ikke kostfornægter, siger Steen Soggard Rasmussen.