639 lokale børn skal samle affald
Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Den årlige affaldsindsamling har i år fokus på engangsemballage.
GULDBORGSUND Når Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling løber af stablen i uge 13, er flere end 164.000 børn landet over klar som affaldsindsamlere. Det er det højeste antal nogensinde.
I Guldborgsund Kommune skal 639 børn fra skoler og dagtilbud være med til at gøre vores natur og omgivelser mere rene.
- Det er intet mindre end fantastisk, at skolerne og dagtilbuddene bakker så massivt op, og at så mange børn skal deltage på Affaldsindsamlingen i år. Ikke alene gør det en konkret og synlig forskel, når så mange giver en hånd med. Det er også en håndgribelig måde at lære børnene, hvor vigtigt det er at passe ordentligt på naturen og miljøet. Og det er helt afgørende, hvis vi skal løse problemet med henkastet affald på den lange bane, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse.
Affaldsindsamlingen, der er Danmarks Naturfredningsforenings årlige indsamling af affald, har været afholdt siden 2006. I år er der særligt fokus på engangsemballage, som alt for ofte bliver smidt på gaden og i naturen. Derfor bliver børnene bedt om at tælle, hvor mange stykker engangsemballage de finder.
- Det ser måske ikke ud af så meget, når der ligger en sammenkrøllet chipspose i vejkanten eller en fladtrådt cigaretpakke ved busstoppestedet. Men det gør virkelig indtryk på børnene, når affaldssækkene er bugnende fulde, og man bliver opmærksom på, hvor meget der egentlig ligger og flyder, siger Maria Reumert Gjerding.
Udover børnenes indsamling er der også offentlige indsamlinger i hele landet i uge 13. Find indsamlinger på: www.affaldsindsamlingen.dk
Seneste artikler
Små prik med stor effekt: Sygehuset i Nykøbing er med i lovende forskning
Derfor holder professoren sig helst fra kældre
Direktør lagde sig fladt ned før Operation X
Havde kokain i bh'en og hash i poser
To nye brandstationer snart klar til brug
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet