God julehandel giver forsigtig optimisme
Jan H. Petersen ser positivt på tallene for julehandlen. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Formand for handelsstandsforeningen gør status
SAKSKØBING Lørdag formiddag i Sakskøbing. Sådan en halvkold januar går det, som det plejer, for det er ikke rekordernes måned. Udsalget er i gang. Varerne bliver talt op, men der er ikke umiddelbart dybe panderynker blandt butiksejerne. Når handelsstandsforeningen ser tilbage på fjerde kvartal 2021, er der grund til forsigtig optimisme.
- Når vi ser på indekstallene i Sakskøbing, ser det ud til at have været en rigtig god jul. For en gangs skyld har vi det nærmest på tryk, at vi kan se positivt på fremtiden, siger Jan H. Petersen, formand for bestyrelsen i Sakskøbing Handelsstandsforening.
En anden grund til optimisme får han, når han ser på tallene for en kæde som Matas. Han understreger, at der jo ikke ligger en Matas i Sakskøbing.
- Men Matas har buldret frem i nethandel, så det er overraskende at se, at de har øget deres fysiske handel med 2,9 procent. Nethandlen er stadig i fremgang, med 3,3 procent. Vi kan og skal ikke forsøge at gøre op med nethandel, men når en butik som Matas kan øge salget begge steder, kunne man absolut håbe, at det breder sig, siger han og roser de lokale for at bakke op, særligt ved arrangementer i byen.
- Det er fandme dejligt. Det sætter vi stor pris på, siger han.
Seneste artikler
Små prik med stor effekt: Sygehuset i Nykøbing er med i lovende forskning
Derfor holder professoren sig helst fra kældre
Direktør lagde sig fladt ned før Operation X
Havde kokain i bh'en og hash i poser
To nye brandstationer snart klar til brug
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet