Jazztrio swinger tæt på søen
SP-JUST-FROST består af Esben Just (piano, sang og tamburin), Henrik "SP" Schou Poulsen (bas og tamburin) og Søren Frost (trommer og tamburin). Foto: PR
F
Populære SP-JUST-FROST spiller på Engestofte.
LOLLAND-FALSTER: Foreningen Jazz På Tværs har allieret sig med Engestofte Gods, når de præsenterer den energiske og swingende jazztrio SP-JUST-FROST ved et sommerarrangement 29. juni klokken 19.30 på godset ned til Maribo Søndersø.
- Med SP-JUST-FROST på scenen giver tør vi godt love en swingende og medrivende tur i den store musikalske karrusel, som man kender den fra New Orleans og omegn. Både egne og andres numre tages under kærlig behandling med spændende rytmer og eksotiske klange, lyder det fra Jørgen Lykke Mdsen fra Jazz På Tværs.
SP-JUST-FROST kan i år fejre 25-års jubilæum. De tager stadig kegler på de danske koncertscener og festivaler med deres energiske optræden og swingende og iørefaldende blanding af jazz, blues, funk og R&B. Det hele bliver formidlet med de tre musikeres allerede betragtelige erfaring fra andre musikalske sammenhænge, der bl.a. omfatter DR's Big Band.
Trioen har en stribe af albums og singler bag sig og blev allerede i 2003 hædret med en Danish Music Award for Årets Danske Bluesalbum. Trioen består af Esben Just (piano, sang og tamburin), Henrik "SP" Schou Poulsen (bas og tamburin) og Søren Frost (trommer og tamburin).
Før koncerten disker kokken på Engestofte Gods op med en grillmenu, der er inspireret af den særlige madtradition fra Louisiana og New Orleans.
Billetter købes på www.jazzpaatvaers.dk og koncerten er støttet af Statens Kunstfond og Guldborgsund Kommune.
Seneste artikler
Små prik med stor effekt: Sygehuset i Nykøbing er med i lovende forskning
Derfor holder professoren sig helst fra kældre
Direktør lagde sig fladt ned før Operation X
Havde kokain i bh'en og hash i poser
To nye brandstationer snart klar til brug
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet