NY SÆSON HOS SPEJDERNE
Billedet er fra Spejdernes Lejr 2022. Spejderne er ved at bygge køkkenbord.
Fotograf: Jesper Holm-Eriksen.
Efter en veloverstået sommerlejr er Sakskøbing Spejderne klar til at skyde en ny og spændende sæson i gang.
SAKSKØBING: Efter en veloverstået sommerlejr i Hedeland nær Roskilde sammen med 33.000 andre spejdere fra 52 nationer er Sakskøbing Spejderne klar til at skyde en ny og spændende sæson i gang, fortæller Line Nielsen fra Sakskøbing Spejderne og fortsætter:
- Det sker onsdag 17. august, hvor alle spejderne mødes i spejderhytten. Der vil denne aften være uddeling af årsstjerner m.v., ligesom mange spejdere skal rykke fra en gren og op i den næste gren (aldersgruppe).
Allerede 27. august er der noget at glæde sig til, når vi deltager i det landsdækkende arrangement ”Sov-ude-dag”, og 31. august holdes den årlige kanoaften, hvor hele spejdergruppen mødes på Oreby Havn. Der plejer at være god aktivitet og masser af sjov med vand, kanoer og redningsveste.
Man kan blive spejder, når man fylder seks år, eller starter i 0. klasse. Spejderne er inddelt i fem forskellige grene efter alder, og man kan læse mere om de enkelte grene samt se programmer på www.sakskøbingspejderne.dk. Skulle man have lyst til at prøve kræfter med spejderlivet, så kan man blot møde op til et spejdermøde, der hvor man aldersmæssigt passer ind. Der er mulighed for at være med tre gange, inden man bliver meldt ind.
Mikro (0.-1. klasse), torsdag klokken 17.30-19.00. Mini (2.-3. klasse), tirsdag klokken 17.30-19.00. Junior (4.-5. klasse), onsdag klokken 18.30-20.00. Trop (6.-9. klasse), tirsdag klokken 19.00-20.30. Senior (16-23 år), torsdag efter aftale, slutter Line Nielsen.
Seneste artikler
Små prik med stor effekt: Sygehuset i Nykøbing er med i lovende forskning
Derfor holder professoren sig helst fra kældre
Direktør lagde sig fladt ned før Operation X
Havde kokain i bh'en og hash i poser
To nye brandstationer snart klar til brug
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet