Skibet fra helvede
Ombord var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof. Foto: Privat
Privat
Bemærkelsesværdig historie om, hvordan Anden Verdenskrigs rædsler drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause.
SAKSKØBING Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn langsomt vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en synkefærdig flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.
Det har de to journalister og forfattere med lollandsk afstamning, Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen, skrevet en bog om med titlen "Skibet fra helvede".
Tirsdag 15. marts klokken 19 gæster Clemmensen og Albrektsen Sakskøbing Lokalhistoriske Forening og Saxenhus, hvor de vil fortælle den bemærkelsesværdige historie om, hvordan Anden Verdenskrigs rædsler drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne - med en gruppe modstandsfolk, lokale læger og Dansk Røde Kors-medlemmer i spidsen - satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger.
Det er en fortælling om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed - og en historie om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.
Entré inklusiv kaffe er for edlemmer 45 kroner og andre 65 kroner.
Seneste artikler
Små prik med stor effekt: Sygehuset i Nykøbing er med i lovende forskning
Derfor holder professoren sig helst fra kældre
Direktør lagde sig fladt ned før Operation X
Havde kokain i bh'en og hash i poser
To nye brandstationer snart klar til brug
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet