Annoncørbetalt indhold

Annonce: Digitale svindelnumre bliver mere avancerede: Sådan genkender du faresignalerne

Offentliggjort

Digital svindel er en udfordring, som mange danskere kan støde på i hverdagen. Falske sms'er, e-mails og telefonopkald bruges til at lokke personlige oplysninger eller penge ud af modtagerne. Samtidig har den teknologiske udvikling gjort det lettere for kriminelle at efterligne troværdige afsendere og skabe overbevisende beskeder. Det betyder, at selv erfarne internetbrugere kan have svært ved at gennemskue et svindelforsøg. Derfor er det vigtigt at kende de typiske faresignaler og vide, hvordan man beskytter sine oplysninger på nettet.

Svindlerne bliver mere sofistikerede

I takt med den teknologiske udvikling har digitale svindelmetoder ændret sig. Tidligere var falske beskeder ofte præget af stavefejl og usædvanlige formuleringer, men i dag kan svindelforsøg være langt mere overbevisende. Kriminelle kan bruge personlige oplysninger, kopierede logoer og afsendernavne, der ligner dem fra kendte virksomheder, banker eller offentlige myndigheder. Formålet er at skabe tillid og få modtageren til at reagere uden at undersøge henvendelsen nærmere.

En udbredt metode er (Sponseret link) phishing, hvor svindlere forsøger at få adgang til følsomme oplysninger som adgangskoder, betalingskortoplysninger eller CPR-numre. Det kan ske gennem falske hjemmesider, e-mails eller sms'er, der efterligner officielle beskeder. Andre gange kontaktes ofrene via sociale medier eller telefonopkald, hvor afsenderen eksempelvis udgiver sig for at være fra banken eller politiet. Fælles for metoderne er, at svindlerne forsøger at udnytte modtagerens tillid eller skabe en følelse af hastværk.

Typiske faresignaler på digital svindel

Det er ikke altid let at afsløre digitale svindelforsøg, men der findes en række faresignaler, som bør vække mistanke. Mange svindlere forsøger at presse modtageren til at handle hurtigt. Det kan eksempelvis være en besked om, at en bankkonto bliver spærret, hvis man ikke straks logger ind via et bestemt link. Andre henvendelser kan indeholde påstande om ubetalte regninger, mistænkelig aktivitet eller problemer med en levering.

Svindel kan også forekomme på hjemmesider, der efterligner kendte digitale tjenester. Det gælder blandt andet falske webshops, betalingsportaler og sider, der udgiver sig for at tilbyde (Sponseret link) betting eller andre former for pengespil. Her kan formålet være at lokke brugeren til at indtaste betalingsoplysninger eller overføre penge til en falsk konto. Derfor er det vigtigt at kontrollere hjemmesidens adresse og være opmærksom på usædvanlige betalingskrav. Når det gælder pengespil, kan man desuden undersøge, om udbyderen har tilladelse fra Spillemyndigheden.

Andre faresignaler kan være uopfordrede beskeder, ukendte afsendere eller krav om at betale et gebyr for at modtage en gevinst, man ikke har kendskab til. Stavefejl og mærkelige links kan også være tegn på svindel, men selv en sprogligt korrekt besked kan være falsk. Små variationer i domænenavne eller afsenderadresser kan være svære at opdage ved første øjekast. Derfor bør man altid kontrollere mistænkelige henvendelser gennem virksomhedens eller myndighedens officielle kontaktkanaler.

Gode råd til at beskytte dig selv på nettet

Der er flere forholdsregler, som kan mindske risikoen for digital svindel. Undgå at klikke på links eller åbne vedhæftede filer i beskeder, der virker mistænkelige. Hvis du modtager en uventet henvendelse fra eksempelvis din bank, bør du selv åbne bankens officielle app eller indtaste hjemmesidens adresse i browseren. Oplys aldrig adgangskoder, MitID-koder eller andre følsomme oplysninger til personer, der kontakter dig uopfordret.

Det er også vigtigt at bruge stærke og unikke adgangskoder til forskellige konti. En adgangskodeadministrator kan hjælpe med at holde styr på dem, mens tofaktorgodkendelse giver et ekstra lag af beskyttelse. Sørg desuden for at holde computer, smartphone og apps opdaterede, så kendte sikkerhedshuller bliver lukket. Vær særligt opmærksom, hvis nogen beder dig om at godkende en handling med MitID, som du ikke selv har sat i gang.

Hvis du har mistanke om, at du er blevet udsat for svindel, er det vigtigt at reagere hurtigt. Kontakt banken, hvis du har overført penge eller udleveret betalingsoplysninger, og få om nødvendigt spærret dit kort. Har du delt loginoplysninger, bør du ændre dine adgangskoder via den officielle tjeneste. Du kan også søge vejledning hos relevante myndigheder og anmelde forholdet til politiet.

Digital svindel kan ramme mennesker med meget forskellige erfaringer med teknologi. Derfor handler god digital sikkerhed ikke kun om tekniske løsninger, men også om at være kritisk over for uventede henvendelser. Ved at kende faresignalerne og kontrollere oplysninger gennem pålidelige kanaler kan man mindske risikoen for at blive offer for digitalt bedrageri.

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Folketidende og en annoncør.

Folketidendes uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Folketidendes nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Folketidendes øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens byline for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra vores uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.