Yderligere to russere taget for doping ved OL i London
Rusland står til at miste en stafetmedalje fra OL i London, da Antonina Kriovshapka er taget for doping.
Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har diskvalificeret tre atleter fra OL i London 2012 på baggrund af positive dopingprøver.
De positive svar er kommet frem ved at teste gamle prøver igen med nye metoder.
Det meddeler IOC onsdag.
Den russiske løber Antonina Kriovshapka, som vandt sølv med Ruslands 4x400-meterhold, er diskvalificeret, efter prøven viste spor af det forbudte steroid dehydroklormetyltestosteron (turinabol).
Derfor står Rusland til at miste sølvmedaljen i stafetløbet. Det betyder, at Jamaica bytter bronze ud med sølv, mens Ukraine overtager bronzemedaljerne.
Den russiske diskoskaster Vera Ganeeva og den tyrkiske bokser Adem Kilicci er blevet udelukket for brug af samme stof som Kriovshapka.
Seneste artikler
Små prik med stor effekt: Sygehuset i Nykøbing er med i lovende forskning
Derfor holder professoren sig helst fra kældre
Direktør lagde sig fladt ned før Operation X
Havde kokain i bh'en og hash i poser
To nye brandstationer snart klar til brug
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet