Utøya lå indhyllet i tåge, da efterladte og overlevende efter massakren den 22. juli lørdag besøgte øen.
Mange af de 23 familier, som var mødt op, havde ikke magtet at besøge øen, da politiet for en måned siden første gang tillod de efterladte at se, hvor gerningsmanden Anders Behring Breivik myrdede 69 mennesker.
Med på øen lørdag var 200 fra det socialdemokratiske ungdomsforbund AUF, der slap væk fra øen med livet i behold.
Det var fædre og mødre, småbørn og bedsteforældre, der var mødt op. De var kommet så meget på afstand af begivenheden, at de nu følte sig i stand til at besøge øen og finde de steder, hvor drabene blev begået.
- Vi får alle slags spørgsmål. Nogle vil vide mest muligt, andre er mere tilbageholdende. Men alle de efterladte vil se stedet, hvor deres familiemedlem blev dræbt eller skadet, fortæller kriminalpolitiinspektør John Stamnes.
- Også vi, som er her for at bistå og hjælpe, bliver berørt af de reaktioner, som kommer, forklarer han.
Medierne har ikke adgang til øen, og pressefolk kunne inde fra fastlandet ikke følge med i, hvad der skete på øen, for Utøya forsvandt i tågen.
Massemorderen Breivik sidder foreløbig varetægtsfængslet, mens politiet og anklagemyndigheden forbereder et anklageskrift.
Ud over massakren på Utøya vil Breivik blive anklaget for terrorbomben mod regeringskvarteret i Oslo, der kostede ni mennesker livet.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde