Hun har en forkærlighed for krøller
Onsdag 15. november åbner Therese sin nye salon - Frisør Nord ved Therese Birkshøj. Foto: Katrine Sabroe Christensen.
Katrine Sabroe Christensen
Frisør Therese Birkshøj åbner egen salon i Slotsgade i Nykøbing.
NYKØBING: Efter en håndfuld gode år i salonen hos Kicki Merkel, tager frisør Therese Birkshøj nu springet og åbner egen salon i Slotsgade - den får navnet Frisør Nord ved Therese Birkshøj. Lokalet har tidligere huset en nøgle/hælebar og ligger tæt ved Torvet.
- Jeg åbner onsdag 15. november, og inviterer til reception lørdag 18. november. Mit fokus vil være på bæredygtige produkter, og ellers tilbyder jeg extensions, klip af børn, dame, herre, farve, håropsætning til livets store fester med mere, og så har jeg en forkærlighed for krøller, hvortil jeg selvfølgelig hjælper med vejledning i, hvordan de bedst holdes. Det skal også virke derhjemme, understreger Therese Birkshøj.
Hun er meget spændt på at komme i gang med sit nye projekt.
- Jeg indretter salonen med genbrugsmøbler, og målet er en hyggelig intim stemning, hvor jeg kun har en kunde af gangen, som får min fulde opmærksomhed. Det vil være mulighed for at få tider sent på dagen, og snart kan du booke online. Indtil da send gerne en sms på telefon 4277 0985, så finder vi en løsning, smiler Therese Birkshøj.
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet