Så åbner Rema 1000 på Østerbrogade
Dennis Erstrup bliver den nye købmand i Rema 1000 på Østerbrogade, der åbner 1. februar. Foto: Rema 1000.
Rema 1000
Dennis Erstrup bliver en af de lokale Rema 1000 købmænd i Nykøbing med mere end 10 års erfaring i discountkæden.
NYKØBING: Torsdag 1. februar klokken 8 åbner Rema 1000 i lokalerne på Østerbrogade 147 i Nykøbing. Købmanden bliver 31-årige Dennis Erstrup, som åbner byens nyeste Rema1000 med bagagen fuld af erfaring inden for dagligvarebranchen. For knap 10 år siden startede som elev i Rema 1000 i Rødbyhavn, hvor han er udlært, mens han de seneste seks og et halvt år har været souschef i Rema 1000 i Maribo. Det er derfor en meget erfaren herre, som kommer til at stå i spidsen for den nye butik.
- Jeg glæder mig virkelig meget til at åbne butikken og byde kunderne velkommen. Nu er åbningsdatoen inden for rækkevidde, og det bliver godt at komme i gang med den nye udfordring. Som noget af det første skal mit team og jeg lære hinanden at kende, og så skal vi sammen skabe en butik, som kunderne har lyst til at handle ind i, siger Dennis Erstrup.
Han er netop flyttet til Nykøbing sammen med sin kæreste, som også kommer til at arbejde i butikken. I fritiden spiller han tennis, og i 10 år har han været en del af foreningslivet i Nykøbing.
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet