Er kommet godt fra start
Thea Hass' årsberetning fra 2021 er klar. Foto: Patrick Kirkby
Patrick Kirkby
I 2022 vil borgerrådgiveren have et særligt fokus på sagsbehandlingstider, samspil på tværs af kommunen og de særligt komplekse sager.
GULDBORGSUND "Der laves helt generelt god sagsbehandling i Guldborgsund Kommune, og langt de fleste sager afgøres korrekt. Desuden er medarbejderne engagerede og optagede af at gøre tingene rigtigt og finde gode løsninger for borgerne. Og I de sager, hvor borgerrådgiveren har fundet kritisable forhold, har forvaltningen selv sørget for hurtigt at rette op."
Det er hovedkonklusionen på Guldborgsunds borgerrådgiver, Thea Hass', årsberetning for 2021, som blev fremlagt på Økonomiudvalgets møde forleden.
Årsberetningen viser også, at kommunen skal blive bedre til den løbende dialog med borgerne i sager, der tager lang tid at behandle, og så vil borgerrådgiver Thea Hass have et særligt fokus på sager, hvor borgeren er i kontakt med flere dele af kommunen, og på de mere komplekse sager på det sociale område.
Borgerrådgiveren er ansat direkte under byrådet, og borgmester Simon Hansen er glad for, at borgerne har taget godt imod funktionen.
- Jeg synes, årsberetningen viser, at borgerrådgiveren fungerer rigtig godt som en uvildig hjælp til de borgere, der enten har svært ved at finde rundt i tungt lovstof eller ønsker hjælp til at klage over en afgørelse fra kommunen. Den viser også, at borgerrådgiveren i mange tilfælde har været lige præcis den oversætter, der skulle til at få en fastkørt dialog i gang igen. Det var lige netop hensigten med at ansætte en borgerrådgiver, siger han, der også er formand for Økonomiudvalget, i en pressemeddelelse fra kommunen.
Fra sin ansættelse 1. oktober til og med 31. december sidste år behandlede Thea Hass i alt 69 henvendelser. Cirka to-tredjedele har handlet om rådgivning og vejledning, mens resten har handlet om klager. På grund af den korte periode, som årsberetningen dækker, indeholder den ikke egentlige anbefalinger, men i stedet nogle foreløbige opmærksomhedspunkter, hvor der set fra borgerrådgiverens perspektiv er grund til at være særligt opmærksom i 2022.
Eksempelvis har kommunen en udfordring med at overholde egne sagsbehandlingsfrister, ligesom kommunen kan blive bedre til at holde borgeren orienteret om eventuelle forsinkelser i sagsbehandling.
Seneste artikler
Små prik med stor effekt: Sygehuset i Nykøbing er med i lovende forskning
Derfor holder professoren sig helst fra kældre
Direktør lagde sig fladt ned før Operation X
Havde kokain i bh'en og hash i poser
To nye brandstationer snart klar til brug
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet