Onsdag midt på dagen anholdte politiet en 19-årig ung mand fra Nakskov ,som man nu sigter for seks indbrud i løbet af juleferien og et enkelt tyveri af nummerplader.
Den 19-årige er en kending af politiet i forvejen, idet han skulle have været i retten med noget berigelseskriminalitet i slutningen af januar.
Han har imidlertid aldrig været varetægtsfængslet før, men det vil politiet nu forsøge ved et grundlovsforhør i Retten i Nykøbing i dag.
den 19-årige er blandt andet sigtet for et indbrud på Viemosevej i Nøbbet 22. december, men ellers er man hos efterforskerne i politiet ikke meget for at give nærmere oplysninger om sagen.
- Vi har to personer yderligere, som vi mistænker som gerningsmænd, så derfor holder vi kortene tæt ind til kroppen, siger vicepolitikommissær Bo von Würden, der af samme grund vil begære dørlukning ved grundlovsforhøre i dag.
Lolland Kommune har været hårdt plaget af indbrud i juleferien, hvor man nu er oppe i nærheden af 30 indbrud, så man håber at få opklaret en del ved denne anholdelse.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie