21-årig mand stukket flere gange under slagsmål i Esbjerg
Politiet måtte søndag aften rykke ud til et slagsmål i Esbjerg, hvor en 21-årig mand blev stukket flere gange med en kniv. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 21-årig mand fra Varde er bragt til hospitalet, efter at han blev stukket flere gange med kniv i Esbjerg.
En 21-årig mand fra Varde er kommet alvorligt til skade, efter at han søndag aften blev stukket flere gange med en kniv under et slagsmål i Esbjerg.
Det fortæller vagtchef John Christiansen fra Syd- og Sønderjyllands Politi tidligt mandag morgen.
- Han er alvorligt såret og er i behandling på sygehuset, siger han.
Politiet modtog anmeldelsen søndag klokken 21.03. Der var ifølge anmelderen tale om et slagsmål med knive på Skolebakken i Esbjerg.
Flere patruljer blev sendt afsted til stedet, hvor der måtte ydes førstehjælp til den 21-årige mand. Det stod klart, at han var blevet stukket med kniv flere gange, hvorfor han blev bragt til behandling på hospitalet.
Politiet oplyser ikke, hvor på kroppen manden er blevet stukket. Det fremgår heller ikke, om han er i livsfare.
Tidligt mandag morgen er der ikke anholdt nogen i sagen, oplyser vagtchef John Christiansen.
Politiet efterforsker sagen som et drabsforsøg.
Kent Brynilsen, som er vicepolitiinspektør hos Syd- og Sønderjyllands Politi, udtalte i en pressemeddelelse natten til mandag, at der kan være en relation mellem ofret og gerningsmanden.
- Vi har et stort efterforskningsarbejde foran os. Vi skal have kortlagt hele forløbet før, under og efter hændelsen.
- Det indebærer blandt andet afhøringer, tekniske undersøgelser og en række andre efterforskningsskridt, fortalte Brynilsen og tilføjede, at man derfor vil "kunne se mere politi end sædvanligt i byen".
Politiet har hele natten været til stede ved gerningsstedet på Skolebakken.
Politiet opfordrer borgere til at henvende sig på 114, hvis de har oplysninger i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie