24-årig fængslet for umotiveret knivstik
En dommer i Holbæk har søndag eftermiddag varetægtsfængslet en 24-årig mand for et tilsyneladende umotiveret knivoverfald.
- Han er blevet varetægtsfængslet i surrogat, og grundlovsforhøret er afholdt for lukkede døre, så vi har ikke yderligere oplysninger om sagen, fortæller vagtchef Michael Hansen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Fængslingen i surrogat betyder efter alt at dømme, at man har vurderet den 24-årige sigtede til at være så uligevægtig, at han ikke kan sidde i almindelig arrest.
Overfaldet fandt sted søndag morgen på Rosen i Holbæk, hvor en 19-årig mand af en forbipasserende blev bedt om en cigaret.
Ifølge politiet gav den 19-årige en cigaret og en lighter til manden, som efterfølgende gik amok på den 19-årige.
Gerningsmanden slog og sparkede derefter sit offer, der også blev stukket i halsen med en kniv.
Den 19-årige fulgtes med en 18-årig veninde, som efter overfaldet løb et par hundrede meter ned til politistationen og anmeldte overfaldet. Få minutter efter havde politiet pågrebet gerningsmanden.
Den 19-årige blev kørt til Holbæk Sygehus og senere overført til Rigshospitalets Traumecenter, hvor han blev behandlet for sine skader.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie