27-årig lastbilchauffør dræbt i ulykke på Lolland
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser onsdag, at en 27-årig mand er afgået ved døden i en ulykke på Lolland. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En lastbil kørte onsdag i grøften og væltede syd for Sakskøbing. Føreren af lastbilen er afgået ved døden.
En 27-årig mand er onsdag afgået ved døden i en trafikulykke syd for Sakskøbing på Lolland.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.
Ulykken skete på Nystedvej syd for Sakskøbing. Den 27-årige mand var fører af en lastbil. Ifølge mediet Folketidende kørte lastbilen i grøften og væltede.
Mandens pårørende er underrettet.
På grund af ulykken blev Nystedvej spærret. Klokken 13.40 oplyste politiet, at der var et spor farbart, men at politiet ville være på stedet et stykke tid endnu.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie