34-årig kæntrer under havjagt ved Snaptun
En havjæger blev voldsomt nedkølet, da han søndag kæntrede med sin kajak i Horsens Fjord.
En 34-årig mand er blevet indlagt på Odense Universitetshospital, efter at han søndag væltede med sin kajak ud for Snaptun ved indsejlingen til Horsens Fjord.
- Det var en person på land, der så kajakken vælte, fortæller vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi til Ritzau.
I første omgang tog manden på stranden det dog roligt, for han har ofte set kajakker vælte og sejleren komme op igen.
- Det sker også søndag, men så forsvinder sejleren igen, hvorefter vidnet på stranden slår alarm, siger vagtchefen.
På land finder politiet en bil, og en større eftersøgning med både og en helikopter fra forsvarets søredningstjeneste bliver sat i værk. Kajakken med jagtgeværet fastspændt bliver også hurtigt fundet.
- Det lykkedes også helikopteren at finde manden, der ligger livløs i vandet. Han er voldsomt nedkølet og bliver fløjet til Odense Universitetshospital, hvor lægerne er i gang med at varme ham op, fortæller Jørn Lindhardt.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie