En 50-årig mand er sent tirsdag aften blevet stukket ned på en sti i Høje Taastrup ved København.
Det fortæller Michael Bundgaard, vagthavende ved Københavns Vestegns Politi, til Ritzau.
- Lige nu er han indlagt på Rigshospitalets traumecenter. Den ene lunge er punkteret, men hans tilstand er stabil, og han uden for livsfare, siger Michael Bundgaard.
Overfaldet fandt sted klokken 23.15 tirsdag aften på en mørk sti mellem nogle bygningskomplekser.
- Han bliver overfaldet i et stisystem og her bliver han slået og stukket med en kniv i brystet, siger Michael Bundgaard.
Politiet har endnu ingen spor efter gerningsmanden.
- Gerningsmanden har vi ikke så meget på endnu. Det er mørkt, og det er i et stisystem, så der er endnu ingen vidner, der kan komme med noget banebrydende siger han.
Der er sendt folk til området for at undersøge omstændighederne og næste skridt for politiet bliver at afhøre ofret.
- Han er som sagt indlagt, og nu skal vi så have talt med ham, siger Michael Bundgaard.
Høje Taastrup har tidligere oplevet knivoverfald. I 2010 blev en 19-årig mand dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid for drab i en parkeringskælder året forinden.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie