Advokat: 25 betjente vækkede terror-sigtet
Foto: Jeanne Kornum /Scanpix
Jeanne Kornum /Scanpix
Manden, der er blevet kendt som boghandleren fra Brønshøj, sigtes af politiet for at have overtrådt terrorparagrafferne.
Det bekræfter advokat Peter Hjørne, der mandag har haft en samtale med Sam Manour, der tidligere hed Said til fornavn.
- Han har fortalt, at han for nogle dage siden blev bestormet af 25 betjente med skarpladte våben, siger advokat Hjørne.
- Han blev overmandet i sin seng og blev ført til afhøring på Bellahøj politistation, fortsætter han.
- Han blev noget forskrækket, da de 25 betjente stormede hans bopæl, hvor han lever alene, siger advokaten.
Politiets aktion skyldes et tip fra Scotland Yard i London. BBC har rapporteret, at anholdelsen af manden i Danmark skyldes en kontakt til den islamiske prædikant Abu Qatada, der har siddet fængslet i Storbritannien.
Prædikanten har optrådt på videobånd med hadefulde udfald mod den vestlige verden.
Netop propaganda og opfordringer til voldelig jihad blev Said Mansour fundet skyldig i ved en straffesag i Københavns Byret for nogle år siden.
I april 2007 blev han idømt fængsel i tre år og seks måneder.
Under den nye anholdelse for nylig nægtede Mansour at udtale sig, oplyser advokat Peter Hjørne.
- Han har fulgt det råd, jeg altid giver, om ikke at udtale sig til politiet. Hvorfor skal man det, spørger Hjørne.
Advokaten skal på arbejde som forsvarer for Mansour, såfremt der rejses tiltale på grund af de undersøgelser, Københavns Politi nu er i sving med.
Det har dog lange udsigter med en afklaring. Advokaturchef Dorit Borgaard har mandag sagt, at der kan blive tale om en langvarig efterforskning.
- Han lever stadigvæk som en fredelig boghandler, lyder det fra advokat Hjørne.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie