Aller: Vi vil have kendelse for Højesteret
Sagen om politiets adgang til det beslaglagte kildemateriale i Se og Hør-sagen er så principiel, at den bør prøves ved Højesteret.
Derfor ansøger Aller Media nu procesbevillingsnævnet om at få prøvet sagen ved en tredje instans, efter både Retten i Glostrup og Østre Landsret har behandlet sagen. Samtidig har Aller bedt landsretten om at tillægge ansøgningen opsættende virkning.
- Aller Medias forventning er, at vi får tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret, da der efter Aller Medias opfattelse er tale om et principielt spørgsmål om beskyttelse af mediers kildemateriale, skriver Aller Media i en pressemeddelelse.
Østre Landsret afgjorde fredag, at en del af det materiale, som politiet har beslaglagt efter ransagninger hos Aller Media, kan være omfattet af kildebeskyttelse og uden betydning for sagen, og derfor er det byretten og ikke politiet, der i første om gang skal gennemgå materialet.
- Alt materiale, der vedrører tys-tys-kilden skal naturligvis indgå i efterforskningen og Aller Media ønsker at samarbejde med politiet om at fremskaffe alle de oplysninger, som er relevante i sagen, men adgangen til materialet skal ske under hensyntagen til fuld kildebeskyttelse, skriver Aller Media.
- Som det er kommet frem, mistænker politiet nu også Aller Media for at have betalte ulovlige kilder hos politiet, hoffet, tårnet i lufthavnen og hos et flyselskab. Dette er en udvidelse af sagen, som vi på ingen måde er enig i, og som der ikke er grundlag for, lyder det videre.
Københavns Vestegns Politi ville have Se og Hørs kildebeskyttelse ophævet, fordi man har mistanke om, at nuværende og tidligere ansatte på ugebladet har betalt kilder i blandt andet politiet og kongehuset for at levere tavshedsbelagte oplysninger.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie