Ansat på behandlingscenter i retten for seksuelt misbrug
En 51-årig mand er på anklagebænken ved Retten i Nykøbing Falster, hvor han er anklaget for groft seksuelt misbrug af en misbruger i behandling. (Arkivfoto) Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
En 51-årig mand, der stiller op til kommunalvalget, er tiltalt for seksuelt misbrug af misbruger i behandling.
En 51-årig mand sidder tirsdag på anklagebænken i Retten i Nykøbing Falster. Her er han tiltalt for groft seksuelt misbrug af en narkotikamisbruger på et behandlingscenter, hvor han var ansat.
Han hævder, at den forurettede kvinde har fabrikeret beviser mod ham.
- Jeg sidder her som en uskyldig mand.
- Jeg kan simpelthen ikke forstå, at politiet ikke har haft hendes telefon inde til en gennemgang. Det er noget af det nemmeste at gå ind og ændre på navne og numre, siger han.
Kvinden, han ifølge anklageskriftet har misbrugt, anmeldte ikke selv sagen. Hun forklarer i vidneskranken, at det var et frivilligt forhold.
Kvinden kan dog efterfølgende godt se, at det var forkert af ham, da han havde en betroet stilling, forklarer hun.
Netop at han har haft en stilling, hvor han var ansat til at passe på hende, er en af grundene til, at han sidder på anklagebænken.
I retten bliver der fremlagt en stribe beskeder mellem den tiltalte og kvinden. Det er disse, der er blevet fabrikeret, hævder den 51-årige mand.
E-mailadressen, beskederne er sendt fra, har engang været hans, men han er ikke ansat ved det firma, hvor han havde den pågældende konto længere. Og den lukkede 1. december 2020, forklarer han.
Flere af de e-mails, der indgår i sagen, er sendt efter den dato.
Fra vidneskranken forklarer han, at han tog jobbet som miljøassistent på behandlingscentret, fordi hans firma lukkede ned som følge af coronakrisen.
Jobbet som miljøassistent betyder ifølge den tiltalte, at han var nattevagt.
Han har ikke arbejdet med mennesker på den måde før og blev overrasket over, hvor manipulerende misbrugere kan være.
- Vi blev advaret af hendes behandler om, at hun var farlig, siger den tiltalte.
Han forklarer, at hun flere gange havde forsøgt at indlede en seksuel relation.
Blandt andet skulle hun have banket på døren til et vagtværelse om natten - "kun iført trusser og gennemsigtig t-shirt".
I vidneskranken virker kvinden overrasket over, at han ikke har indrømmet forholdet.
- Så han er ikke engang mand nok til at indrømme, hvad han har gjort. Hold da op, siger hun.
Den tiltalte mener, at kvinden har fabrikeret beviserne mod ham, da han ikke ønskede en seksuel relation, og fordi han fik hendes kæreste sendt væk fra behandlingsstedet for overtrædelser af ordensreglementet.
Seneste artikler
DMI-prognose viser over 30 grader på Lolland
Sejlere ærgrer sig: Broåbning udskudt
Det gamle Danmark vækker minder om deres egne lande
Efter omdiskuteret ansættelse: Lokale SF'ere reagerer
Facebook ramt af nedbrud
Mest læste artikler
Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!
Til salg-skiltet er borte: Nu er der nyt om milliondyr villa
Her er den nye købmand: - Vi har store planer for Nykøbing
Lolland stikker af på boligmarkedet: Så meget er huspriserne steget
Lastbil ramte bro i Maribo