Antiislamister afbrød gudstjeneste i Roskilde med bønnekald
En gudstjeneste i Roskilde Domkirke blev i august sidste år afbrudt af et muslimsk bønnekald.
Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen
Scanpix/Jens Nørgaard Larsen
Mand og kvinde ville markere utilfredshed med biskop, der støtter opførelsen af en moské i Roskilde.
Retten i Roskilde straffer to personer med hver ti dagbøder à 200 kroner for under en gudstjeneste i Roskilde Domkirke at have afspillet et muslimsk bønnekald.
Formålet var tilsyneladende at markere deres utilfredshed med biskop Peter Fischer-Møller, fordi han støtter opførelsen af en moské i Roskilde.
Episoden, der fandt sted 11. august sidste år, var ifølge anklagemyndigheden orkestreret af Anders Gravers Pedersen, der er formand for foreningen Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD).
I forbindelse med onsdagens dom er retten imidlertid nået frem til, at formanden skal frifindes.
Dermed tilfalder straffen alene en 59-årig mand og en 53-årig kvinde. Angiveligt er også de medlemmer af den antiislamistiske forening.
Ifølge anklageskriftet var det manden og kvinden, der under anvendelse af en megafon afspillede en muslimsk indkaldelse til bøn.
En optagelse fra domkirken viser, hvordan bønnekaldet brager ud i domkirken umiddelbart før afviklingen af en salme.
Det skaber stor forvirring blandt de mange fremmødte, ikke mindst hos biskop Peter Fischer-Møller selv. Flere gange forsøger han at tage ordet, men igen og igen bliver han overdøvet af de høje toner fra bønnekaldet.
På et tidspunkt kommer det til en konfrontation mellem biskoppen og en kvinde. Efter alt at dømme er det hende, der nu er blevet dømt.
- Hvornår konverterer du til Islam? Kan vi ikke lige få et svar på det?, lyder det blandt andet fra kvinden, der er iført en lyserød kasket.
- Det vil jeg gerne snakke med dig om bagefter, lyder det fra biskoppen.
- Jeg vil gerne have den her gudstjeneste afsluttet på værdig vis. Ingen her i kirken er i tvivl om, hvor jeg står.
Kvinden lader sig dog ikke bremse. I flere minutter fortsætter ordvekslingen, mens de måbende kirkegængere tavst følger med.
De to dømte har nu 14 dage til at overveje, om de vil anke dommen til landsretten.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie