Bankrøvere beordrede personalet ned og brød bokse op
To engelsktalende mænd slap væk med et større kontantbeløb, da de røvede bank i Tinglev.
To mænd slap torsdag væk med et større kontantbeløb ved et dramatisk bankrøveri i Tinglev i Sønderjylland.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Røveriet gik ud over Den Jyske Sparekasse i Hovedgaden.
Her kom to mænd kort før klokken 17 ind og beordrede personalet til at lægge sig ned på gulvet. Derefter brød de flere bokse op og forsvandt med et større kontant beløb i kroner og euro.
Under røveriet talte begge mændene engelsk.
- Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er deres modersmål. Vi arbejder ud fra en teori om, at de to personer kan komme fra ikke-engelsktalende lande, siger vagtchef Erik Lindholdt til TV Syd.
Politiet kan torsdag aften ikke sige noget om, hvordan de to røvere kom til banken, eller hvordan og i hvilken retning de flygtede derfra igen.
Man har også kun et spinkelt signalement af den ene røver, der beskrives som 180 centimeter høj og iført sort tøj.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie