Barnemorder skal forblive låst inde på Kofoedsminde
Foto: Per Houby.
Per Houby.
En 42-årig mand er blevet fundet skyldig i at have været i besiddelse af børneporno, mens han var anbragt på Kofoedsminde.
For at hindre gentagelser ønskede anklagemyndigheden, at den 42-årige mand skulle idømmes et vilkår, der ville betyde, at han fremover kun må bruge elektronisk udstyr som telefon og computer under overvågning.
Men selv om landsretten tidligere har dømt på denne vis i en anden sag, ville retten ikke gøre det, da spørgsmålet skulle afgøres torsdag.
- Vi mener simpelt hen ikke, det er en opgave for straffesystemet at fastsætte et sådant vilkår. Der er ikke hjemmel, sagde dommeren.
Han henviste til, at et sådant vilkår siden 2013 har hørt under serviceloven.
Det betyder, at det i stedet vil være op til Kofoedsminde og mandens hjemkommune at afgøre, om der er brug for at overvåge mandens adgang til internettet.
Den afgørelse er anklager Anders Trøch-Nielsen ikke tilfreds med. Han fortæller, at anklagemyndigheden derfor nu overvejer, om sagen skal ankes til Højesteret.
- Det er en principiel sag, siger han og tilføjer, at byretten under sin behandling af sagen vurderede, at den godt med henvisning til servicelovens paragraf 137 ville kunne idømme den 42-årige et vilkår om overvågning af adgang til internettet - retten fandt det bare ikke nødvendigt.
- Men landsretten er ikke gået ind i en vurdering af, hvad reglerne i Serviceloven kan bruges til, siger han og tilføjer, at det i givet fald vil være op til Rigsadvokaten at vurdere, om sagen skal ankes.
Manden blev i 1993 blev dømt for at have voldtaget en jævnaldrende kvinde, og i 2001 kvalte han i Bjerning ved Vejle en fireårig pige, som han både før og efter drabet misbrugte seksuelt.
Siden er han to gange dømt for at have været i besiddelse af børneporno på Kofoedsminde.
Læs mere om den nyeste udvikling i sagen i fredagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie