Betjent på vej hjem fra job pågreb tyv
Anders Knudsen, arkivfoto
Hørte braget da tyven smadrede rude og pågreb ham bagefter.
En politibetjent, der egentlig var på vej hjem efter dagens arbejde, kom sent i aftes på uventet ekstraarbejde i Nykøbing.
Han var på vej hjem, da han omkring klokken 23.15 hørte et brag fra en rude, der blev smadret. Få minutter senere fik politiet en anmeldelse fra et vidne, der havde observeret, at en person havde smadret ruden til forretningen "Vores Smykker & Piercing" i Jernbanegade i Nykøbing og forsøgte at begå indbrud.
Det lykkedes betjenten at nå frem til gerningsstedet, mens rudeknuseren stadig var på stedet, og han blev derfor anholdt og taget med til afhøring. Den anholdte er en 18-årig mand fra Nørre Alslev, fremgår det af politiets døgnrapport.
Den 18-årige var onsdag morgen fortsat anholdt.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie