Bilist mister livet i sammenstød med lastbil
En 68-årig mand mistede livet da hans personbil kørte sammen med en lastbil i et kryds i Rostved på det sydlige Djursland. Ifølge vidner overholdt den 68-årige tilsyneladende ikke sin ubetingede vigepligt. Foto: Free/Colourbox.dk/arkiv
Colourbox.dk/Free
En trafikulykke på Djursland har sent mandag eftermiddag kostet en 68-årig mand livet.
En trafikulykke på det sydlige Djursland har sent mandag eftermiddag kostet en 68-årig mand livet.
Det oplyser Østjyllands Politi, der fik anmeldelsen om ulykken klokken 17.26, i en pressemeddelelse.
Ulykken skete i krydset mellem Flintbakken og Trekronervej i Rostved. Her kørte den 68-årige i sin personbil sammen med en lastbil.
Først på aftenen har politiet endnu ikke det fulde overblik over ulykken. Blandt andet venter man på, at en bilinspektør skal nå frem og foretage sine undersøgelser.
Men vidner har fortalt politiet, at den 68-årige tilsyneladende ikke respekterede sin ubetingede vigepligt, da han kørte fra Trekronervej og ud på Flintbakken.
Lastbilchaufføren er chokeret efter ulykken, men er ikke kommet fysisk til skade.
Politi og redningsmandskab er ved 19-tiden stadig på stedet for at sørge for afspærringer og afhøringer af vidner.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie