BILLEDSERIE: Leg med ild førte til gårdbrand

Den ene dreng, som bor på ejendommen samt hans jævnaldrende legekammerat, er skyld i en brand på Skovlængevej 21 uden for Søllested, fortæller vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland Falsters politi. Drengene er i ni års alderen, fortæller vagtchefen.

Indsatleder Lars Wassineffsky kan fortælle, at hele loftet over den ene længe var overtændt, da brandvæsnet ankom.
– Vi nåede i sidste øjeblik at forhindre, at ilden bredte sig til endnu en længe, fortalte han.

Ved 16.30 tiden var ilden under kontrol.
– Men vi forventer at efterslukningsarbejdet vil vare indtil omkring klokken 19, sagde indsatslederen.

Netop fordi det er halm, tager det lang tid at efterslukke. I alt fem brandslukningskøretøjer kørte til branden med i alt 16 mand. Yderligere en lysvogn blev tilkaldt fra Lolland Brandvæsen i Maribo.

Se billeder fra branden her

Se brand-godt-lolland.dks video fra branden her

Foto: Foto: Mogens Warrer

OPDATERET MED FLERE BILLEDER OG VIDEO: To drenge kom galt af sted med tændstikker tirsdag eftermiddag.

Offentliggjort Sidst opdateret