Blev de tabt eller anbragt bevidst? Flere biler påkørte store sten på Lolland
Arkivfoto: Claus Hansen
.
Politiet har i løbet af søndag aften og natten til mandag fået tre anmeldelser fra bilister, som er kørt ind i halvstore sten på vejene omkring Nakskov.
Èn kan måske være tilfældigt, men når man i løbet af få timer får tre anmeldelser om biler, der har ramt halvstore sten på veje indenfor en kort radius, så begynder det at se lidt mistænkeligt ud.
Det er i hvert fald den tanke, man gør sig hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mandag morgen efter en aften og en nat med tre anmeldelser fra bilister, der har fået skader på deres biler efter at have ramt sten på op til cirka 30 gange 20 centimeter, som lå på kørebanen.
Det vides ikke, hvordan stenene er havnet på vejen, men politiets vagtchef oplyser mandag morgen, at alle tre anmeldelser kommer fra området omkring Nakskov. Politiet har fået to anmeldelser fra bilister på Højrebyvej og en fra en bilist på Maribovej ved Halsted.
Den første anmeldelse indløb klokken 22.38, og derefter fulgte to mere i løbet af natten.
Ingen mennesker er kommet noget til ved påkørslerne, men der er som nævnt sket materiel skade i alle tre tilfælde.
Hvis man har oplysninger i sagen, vil politiet gerne høre om det på telefon 114.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie