Bortgået mor og datter er fundet i god behold
En 31-årig kvinde, der blev meldt savnet tidligere fredag, er ud på aftenen fundet i god behold i Grindsted.
En 31-årig kvinde og hendes treårige datter, som tidligere fredag blev efterlyst, er fundet i god behold.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi ved 21.30-tiden.
Fredag morgen omkring 08.45 forlod den 31-årige sammen med sit barn et bocenter på Rådmandsvej i Haderslev.
Myndighederne var bekymret for pigen, da hendes mor er psykisk syg og ikke er i stand til at tage vare på sin datter.
Men fredag aften er mor og datter altså fundet i god behold.
- Hun ringede fra Grindsted for at anmelde et forhold, der viste sig ikke at være noget i. Da patruljen nåede frem, genkendte betjentene hende som den, vi havde efterlyst, fortæller vagtchef Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Så nu tager vi hånd om hende og barnet og sørger for, at de får hjælp.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie