Brand er slukket og udvikler ikke længere farlig røg
Flere end 150 personer blev evakueret i forbindelse med brand. De kan nu formentlig vende hjem inden længe.
En brand i en transformatorstation i Hove ved Smørum er nu slukket og udvikler ikke længere farlig røg, så folk i området kan nu igen færdes udenfor.
Det oplyser Frederiksborg Brand og Redning i en beredskabsmeddelelse.
Ifølge Nordsjællands Politi fik man alarmen om branden ved 17-tiden. Da udviklede den en kraftig røg, der dog steg lige til vejrs og ikke udgjorde nogen fare.
Et par timer senere ændrede situationen sig, og beboere i området fik besked på at gå indenfor. Desuden besluttede man at evakuere 160-170 personer i en radius på omkring 1000 meter fra branden.
- Det var rent præventivt. Hvis branden blusser op igen, skal folk ikke udsættes for røgen, forklarede vagtchef Søren Bjørnestad fra Nordsjællands Politi tidligere fredag.
Allerede kort før klokken 19.30 var branden slukket, men brandfolkene kæmper stadig.
- Vi er ved at køle en tank med en masse olie ned. Der har ikke været brand i tanken, men den er blevet varmepåvirket, fortalte indsatsleder René Bech fra Frederiksborg Brand og Redning tidligere fredag aften.
Frederiksborg Brand og Redning har fået hjælp fra en lang række beredskaber til at bekæmpe branden. Det drejer sig blandt andet om Beredskab Øst, Beredskabsstyrelsen Sjælland og Hovedstadens Beredskab.
Ifølge Ørsted får branden ikke betydning for elforsyningen i området.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie