Brand hærgede sønderjysk villa - ingen tilskadekomne
Brandfolkene havde problemer med at komme ind i boligen, men ingen personer er kommet til skade.
En voldsom brand hærgede onsdag en villa nord for Jels i Sønderjylland.
Omkring klokken 13.30 var det endnu ikke lykkedes brandfolkene at tæmme flammerne så meget, at man kunne trænge ind i huset.
- Det er hele villaen, der brænder. Der er meget omfattende skader, sagde vagtchef Ivan Gohr Jensen fra Syd- og Sønderjyllands Politi tidligere onsdag.
Han fortalte, at et betondæk mellem stuen og 1.-salen var styrtet sammen.
- Vi har af gode grunde ikke kunnet undersøge, om der var nogen til stede i huset, sagde Ivan Gohr Jensen.
Politiet havde i løbet af onsdagen kontakt med husets ejer.
- Han har bekræftet, at han lejer det ud til en person, som han ikke har været i kontakt med, sagde vagtchefen.
- Derfor kan vi ikke udelukke, at der har været en logerende i huset. Vi har dog ikke fået nogen meldinger om savnede personer.
Omkring 16.30 skrev Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter, at branden nu var under kontrol, og at ingen var kommet til skade.
- Branden i Troldkær nord for Jels er nu helt slukket. Ingen tilskadekomne personer eller dyr, lød det.
Politiet fik meldingen om branden kort efter klokken 06 onsdag morgen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie