Brand i Nykøbing Mors koster en ældre kvinde livet
En ældre kvinde mistede torsdag aften livet, da der udbrød brand i et hus i Nykøbing Mors.
- Det er nogle fra nabolaget, der slår alarm og fortæller, at det brænder i huset, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jørgen Christiansen.
Da brandfolkene kommer ind i huset, finder de kvinden død i en stol i køkkenet.
- Hun er endnu ikke identificeret med sikkerhed, men vi formoder, at der er tale om husets 89-årige beboer, siger vagtchefen.
Selve branden var hurtigt slukket og nåede ikke at brede sig.
- Der er meget lidt brandskade i huset, men en del røgskade, siger Jørgen Christiansen.
Årsagen til branden er heller ikke fastslået med sikkerhed, men politiet mener, at den kan være opstået i forbindelse med tobaksrygning.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie