Brand på varmeværk
Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
Der udbrød tidligt mandag morgen brand på et varmeværk på Lolland.
RØDBY Tidligt mandag morgen opstod der en brand på Rødby Varmeværk. Det brændte i den opriver, der findeler halmen, inden den blæses ind i kedlen.
- Det er noget, vi har oplevet nogle gange, siger viceberedskabsdirektør Finn Antonisen, Lolland-Falster Brandvæsen.
Det var ham, der var indsatsleder på opgaven, som der blev kaldt ud til klokken 5.15. Det kan være opriverens knive, der måske har mødt en sten i halmen, så det har slået gnister.
Under alle omstændigheder brændte det, men systemet er forholdsvis godt beskyttet, og med hurtig indsats kunne skaden begrænses til nogle kontakter og følere.
Der gik godt et par timer med at skovle den ulmende halm ud fra opriver, og i mellemtiden var det ved at blive koldt i Rødby.
- Så vi har gang i både pillefyr og oliefyr, fortæller driftsleder Allan Olsen.
Fra den akkumuleringstank, der ellers rummer reservevarme, var der mandag morgen ikke noget at hente.
- Det er første gang i denne sæson, vi har gang i pillefyret - og første gang siden 2012, vi må gøre brug af oliefyret, siger Allan Olsen, der mandag morgen forventede, at smeltede kontakter og følere ville være skiftet ud, så halmkedlen kan startes igen i dag ved middagstid.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie