Byret afviser forvaringsdømts ønske om at komme ud på prøve
En 36-årig herningenser, der dømt for at skyde rocker i benene, får opretholdt sin foranstaltning.
Den forvaringsdømte Miki Toth har fået afvist sin anmodning om at blive udskrevet på prøve.
En dommer i Retten i Horsens har således valgt at opretholde den 36-årige herningensers foranstaltning. Det oplyser anklager Anja Langeland.
Miki Toth blev i 2019 dømt for at have kastet en håndgranat mod en rockerborg tilhørende Black Army i Herning. Han blev også dømt for at have skudt en rocker flere gange i benene.
Straffen lød på forvaring - en tidsubestemt sanktion, der kommer i spil, når den kriminelle anses for at være særligt farlig.
Miki Toth er anbragt i Enner Mark Fængsel i Horsens, men har altså anmodet om at blive udskrevet på prøve.
Det er noget utraditionelt, da der normalt går tre år, før afsoningsstedet er forpligtet til at tage stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte. I et retsmøde i juni forklarede han, hvorfor han gerne vil udskrives på prøve.
- Jeg oplever en del trusler og har selv valgt at sidde i fængslets fokusafdeling, hvor vi kun kommer ud to og to ad gangen, sagde Miki Toth.
Han fortalte, at han også har oplevet at blive overfaldet af en medindsat. Han har gennemgået misbrugsbehandling og drømmer om at starte på en frisk og tage HF-eksamen.
Første skridt er en prøveudskrivelse, så han kan bevise, at han ikke længere har en kriminel tankegang, lød argumentationen.
- Jeg mangler noget at forholde mig til. En plan, et mål, et tidsperspektiv for, hvornår jeg kan komme ud af min forvaringsdom. Det er håbløst bare at sidde at glo i luften. Der sker intet konstruktivt i mit liv, sagde han.
Anklager Anja Langeland fortæller efter afgørelsen onsdag, at retten har kigget på de oplysninger, der er kommet frem, samt taget Miki Toths kriminalitet i betragtning.
I retten havde anklageren erklæringer med fra Kriminalforsorgen og fra en speciallæge i psykiatri, der understøtter hendes synspunkt.
Ingen af de to parter anbefaler, at Miki Toth på nuværende tidspunkt prøveudskrives.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie