For nøjagtig en uge siden blev et næsten nyfødt spædbarn fundet i en Rema 1000-plastikpose ved cykeltunnelen under Øster Landevej, og siden har politiet søgt med lys og lygte efter barnets forældre.
- Vi har desværre ikke fundet nogle spor af dem, og efterhånden er vores muligheder for at finde dem svundet kraftigt ind, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.
Der er taget en del tekniske spor, og barnets DNA bliver undersøgt, for at se, om det kan hjælpe til at finde moderen eller faderen, men politiet håber stadigvæk, at der er nogle i offentligheden, der kan hjælpe med oplysninger om forældrene.
- Det kan være en undren over, at en kvinde ikke længere er gravid, og at der ikke er noget barn, siger Søren Ravn-Nielsen.
Er barnet fra Lolland-Falster, så er det næsten med sikkerhed født i dølgsmål. Fødslen bar tydelige præg af, at der ikke havde været sundhedsfagligt personale tilstede, og da hverken samtaler med de gravide som kommuner og sygehuse kender til, har ført til en opklaring, så må moderen have skjult sin graviditet, hvis det altså er en fra lokalområdet.
Den lille dreng, der formentlig var født i løbet af natten til fredag, var stærkt nedkølet, da han blev fundet, men efter en tur på sygehuset har barnet det i dag godt.
Sektorchef hos børn og unge i Lolland Kommune, Lotte Christensen, fortæller, at man lige nu afventer politiets eftersøgning af forældrene.
- Vi arbejder med to forskellige scenarier. Ét, hvor moderen bliver fundet, og ét, hvor det ikke lykkes, men på nuværende tidspunkt lader vi politiet gøre sit arbejde færdigt, og så tager vi stilling til, hvad vi skal gøre bag efter, siger hun.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie