I Danmark har det ellers været et princip, at dommerne står ved de afgørelser, de træffer, og at deres navne derfor fremgår af domme og kendelser.
Men i udvalgte terrorsager, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) efterforsker, er dommerne og domstolenes navne mørklagte.
Og det sætter de anklagede personers retssikkerhed ud af kraft, lyder kritikken.
Aktuelt bliver der brugt hemmelige dommere i en sag, som på fredag indledes ved retten i Glostrup. Her står fire svenskere tiltalt for forsøg på terrorangreb mod Jyllands-Posten.
Vigtige beviser i sagen er telefonaflytninger. Men det er holdt hemmeligt, hvad navnet er på den dommer og den byret, som gav PET grønt lys til at foretage aflytningerne.
Advokat Kåre Traberg Smidt er en af forsvarerne i den aktuelle sag, og han er uforstående over for hemmeligholdelsen.
- Jeg kan ikke vide, om det rent faktisk er originale retskendelser, eller om det bare er nogle, som PET har skrevet.
- Når dommerens og byrettens navn er hemmelig, kan jeg heller ikke kontrollere, om aflytningerne har været lovlige. Det er dybt betænkeligt, siger han til Jyllands-Posten.
Advokatsamfundets bestyrelse, Advokatrådet, overvejer at rejse sagen over for justitsminister Morten Bødskov (S), skriver Jyllands-Posten.
Retsordførerne Jeppe Mikkelsen (R) og Pernille Skipper (EL), mener, at de hemmelige dommere er et stort juridisk problem.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie