En dreng på 17 år er i kritisk tilstand efter en ulykke ved Friheden Station i Hvidovre sidst på eftermiddagen onsdag.
Betjente fra Københavns Vestegns Politi forsøger at opklare årsagen til, at den 17-årige stod ude på skinnerne og blev ramt af et regionaltog cirka 100 meter fra stationens perron.
- Det ligner ikke umiddelbart et selvmordsforsøg. Det ligner mere en ulykke, siger vagtchef Jens Møller.
Blandt andet vil politiet se på billeder fra videokameraer, men det er ikke sikkert, at der her kan findes nyttig information.
Drengen stod tilsyneladende med ryggen til, da regionaltoget kom drønende i retning mod København.
På grund af ulykken var togdriften stoppet i en periode.
- De pårørende er blevet underrettet, siger vagtchef Jens Møller.
Den 17-årige behandles på Rigshospitalets traumecenter.
- Han har fået nogle alvorlige læsioner i hovedet, siger vagtchef Jens Møller.
- Hans tilstand skal være stabil, men den er stadig kritisk, tilføjer han.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie