Efterlyst 15-årig pige fundet i god behold

Den 15-årige Maria Louise Kristensen fra Højby Sjælland blev fredag eftermiddag fundet i god behold i Køge.

Fredag morgen bad politiet offentligheden om hjælp til at finde pige, der gik hjemmefra den 28. december om aftenen. Dagen efter talte hun i telefon med en veninde, og siden havde ingen hørt fra hende.

- Vi fik en henvendelse om, at hun var på en adresse i Køge, og dér fandt vi hende, siger vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Pigen var på besøg hos en 23-årig mand og havde været der i flere dage.

Politiet har kørt pigen hjem, men da hun selv har opsøgt den 23-årige og frivilligt opholdt sig hos ham, vil man ikke foretage sig mere i sagen.

/ritzau/

En 15-årig pige, som havde været forsvundet i en uges tid, er fundet i Køge.

Offentliggjort Sidst opdateret