Eftersøgt person anholdt i trafikkontrol
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Politiet gennemførte torsdag en række færdselskontroller rundt om i landsdelen. En bilist kan se frem til en betinget frakendelse af kørekortet for at køre 173 kilometer i timen på motorvejen.
LOLLAND: Det udløste en uventet "sidegevinst", da politiet kristihimmelfartsdag sidst på eftermiddagen og først på aftenen gennemførte færdselskontroller forskellige steder på Østlolland. I forbindelse med kontrollerne stødte betjentene nemlig på en person, som var eftersøgt til afsoning, og vedkommende blev derfor anholdt.
Derudover blev der afsløret to narkobilister, fremgår det af politiets døgnrapport. Og noget kunne tyde på, at ingen af dem kunne fremvise et gyldigt kørekort, idet den ene også blev sigtet for kørsel uden førerret, mens den anden blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden.
Desuden beslaglagde betjentene en bil, da føreren flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort. Derudover blev en bilist sigtet for at køre med en uindregistreret bådtrailer efter sin bil.
Senere på aftenen standsede politiet også et par fartsyndere på motorvejen ved Sakskøbing. Den ene blev målt til at køre 173 kilometer i timen på en strækning, hvor højest tilladte hastighed er 110 kilometer i timen. Det koster udover en bøde også en betinget frakendelse af kørekortet.
Det fremgår ikke af døgnrapporten, hvor hurtigt den anden fartbilist kørte. Politiet skriver således blot, at den pågældende kørte "for hurtigt".
Derudover gennemførte politiet også en kontrol på Bøtøvej i Marielyst mellem klokken 17.37 og 18.11. Det udløste dog ikke nogen sager.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie