FAKTA: Det betyder forvaring
En 26-årig mand er tirsdag idømt forvaring, efter at han er fundet skyldig i drabet på sin gravide kæreste.
Forvaring er en af de hårdeste straffe i Danmark. Tirsdag har Retten i Svendborg idømt 26-årige Dennis Sommer den tidsubestemte straf.
Han dræbte sidste år i juni sin gravide kæreste med store doser insulin og flere knivstik.
Læs her, hvad forvaring er:
* Sammen med fængsel på livstid er forvaring den eneste sanktion i dansk strafferet uden tidsbegrænsning.
* Modsat en anbringelsesdom, som gives til sindssyge kriminelle, er forvaringsdømte egnede til at afsone i et fængsel.
* Afsoningen foregår i Anstalten ved Herstedvester.
* Kun personer, som dømmes for personfarlig kriminalitet og seksualforbrydelser, og som regnes for at være farlige, hvis de er på fri fod, kan idømmes forvaring.
* Efter fem års forvaring - og siden en gang om året - har anstalten pligt til at tage stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte.
* Rigsadvokaten har pligt til at sikre, at en forvaringsdømt ikke sidder længere end nødvendigt, men det er op til retten at bestemme, om den dømte kan prøveudskrives - det vil sige løslades.
* Inden der sker prøveudskrivning, vil der i reglen være et længere forløb, hvor den dømte først får ledsaget udgang og siden får lov til at forlade fængslet på egen hånd.
* For at opnå de friheder kan Kriminalforsorgen stille en række betingelser, for eksempel at den dømte skal behandles med en bestemt type medicin.
* Gennemsnitligt set svarer tidsforløbet omkring det at få bevilget udgang til, hvis der var tale om en tidsudmålt fængselsstraf på mindst 12 års fængsel.
Kilder: Tidligere fængselsinspektør ved Anstalten ved Herstedvester, Hans Jørgen Engbo, og Rigsadvokaten.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie