Farlig knivmand pågrebet i Tyskland efter flugt fra psykiatri
En 60-årig mand, som politiet efterlyste tirsdag, er pågrebet i Tyskland. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 60-årig mand, som flygtede fra Psykiatrisk Afdeling i Middelfart fredag, er i tysk politis varetægt.
En 60-årig mand, der fredag flygtede fra Psykiatrisk Afdeling i Middelfart under en ledsaget udgang, er blevet anholdt i Tyskland og er ikke længere efterlyst.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland.
- Vi efterlyser ham ikke længere, fordi han er blevet pågrebet af tysk politi.
- Der foregår nu noget sagsbehandling og korrespondance med tysk politi om at få ham udleveret, siger Steen Nyland.
Vagtchefen kan ikke sige mere om det videre retslige forløb.
Fyns Politi efterlyste manden tirsdag i en pressemeddelelse. Heri lød det, at manden kunne være farlig, og at man ikke skulle forsøge at tage kontakt til ham.
Han blev i 2013 idømt en anbringelsesdom for året før at have overfaldet en læge og to sygeplejersker på en psykiatrisk afdeling i Odense.
Overfaldet skete i forbindelse med en beslutning om at tvangsindlægge manden.
Lægen og sygeplejerskerne blev udsat for flere knivstik, og retten vurderede, at der i forhold til alle ofre var tale om forsøg på manddrab. Dommen lød til anbringelse på Sikringsanstalten, som dengang havde til huse i Nykøbing Sjælland - i dag ligger den i Slagelse.
Han ankede dommen, og forsvareren argumenterede for, at hans klient skulle placeres på en almindelig retspsykiatrisk afdeling. Landsretten endte dog med at stadfæste byrettens dom.
Manden havde tidligere modtaget en behandlingsdom for at have sat ild til et bordel i 1999.
Politiet underrettede de tre forurettede personer fra sagen i 2012 om flugten.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie