Fem unge sigtet for drabsforsøg efter skud mod hus
Otte til 10 skud blev sent fredag aften affyret mod et hus i Blistrup uden for Græsted. Fire er fængslet.
Fem mænd fra Nordsjælland er sigtet for drabsforsøg efter at være blevet anholdt natten til lørdag i forbindelse med et skyderi i Blistrup uden for Græsted.
Fire af dem blev i et grundlovsforhør lørdag eftermiddag varetægtsfængslet frem til 17. april, mens den femte blev løsladt.
Da forhøret foregik bag lukkede døre, er det uvist, hvorfor én blev sluppet fri, og hvordan de fem forholder sig til sigtelsen.
De unge mænd, hvis nøjagtige alder politiet ikke vil ud med, menes at have affyret mellem otte og 10 skud mod et hus sent fredag aften. Der er skudhuller i husets døre, men ingen kom noget til.
- De blev anholdt lidt over midnat, da de kørte rundt i en bil i Frederiksværk-området, siger vagtchef Palle Jørgensen fra Nordsjællands Politi.
- De er blevet set køre fra gerningsstedet i en anden bil, som de har brændt af ved Frederiksværk. Der er ingen tvivl om, at tingene hænger sammen, siger vagtchefen.
Politiet kan på grund af dørlukningen ikke sige noget om motivet for skyderiet.
Men tidligere lørdag sagde vagtchef Palle Jørgensen, at det ikke umiddelbart ser ud til at være banderelateret.
Det var ifølge politiet den person, som angiveligt var mål for angrebet, der kontaktede politiet.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie