Flere tunge sten blev kastet fra bro over motorvejen
Politiet beder om hjælp fra offentligheden i sagen om kast med sten mod bil på den fynske motorvej.
Ikke bare én, men flere tunge sten blev kastet fra en bro over den fynske motorvej tidligt søndag morgen, oplyser politiet.
To sten, som ikke umiddelbart dræbte en person i en bil, har Fyns Politi fotograferet og offentliggjort i håbet om at få flere oplysninger fra offentligheden.
Den ene ligner en brosten og vejer 9,5 kilo. Den anden beskrives som en specialsten, som vejer cirka 30 kilo.
Sidstnævnte sten er søndag blevet nærmere identificeret.
Det viser sig, at den fremstilles af IBF Sten i Ejby og bruges til bygning af støtte- og støjmure samt ved etablering af høje mure.
Der er tale om en såkaldt hjørnesten, som kaldes danblok type to.
Politiet er meget interesseret i at få oplysninger fra borgere, som mangler mindst to af disse sten. Hvis det er tilfældet, anmodes folk om at ringe på 114.
Det kan for eksempel være murere, entreprenører eller byggefirmaer, som har sten af denne type liggende, oplyser politiet.
Angiveligt blev både den tunge specialsten på 30 kilo og den brostenslignende sten på 9,5 kilo smidt ud fra broen kort før klokken fire søndag morgen fra broen ved Langsøvej, som krydser motorvejen.
Men det var altså en tredje sten, som ramte en bil med en udenlandsk familie på tre.
Den ene voksne mistede livet, mens den anden blev alvorligt kvæstet. Barnet slap med skrammer.
Ved en lignende episode på samme sted i januar fandt politiet en cirka 30 kilo sten. Her blev en bil med en familie ligeledes ramt.
I den forbindelse fik en mor kvæstelser i hovedet, mens faren og børnene slap uden skrammer.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie