En fodgænger blev dræbt, da han tirsdag eftermiddag blev påkørt af en bil i Hørsholm nord for København.
Den dræbte er en 22-årig mand af afghansk afstamning, oplyser Nordsjællands Politi.
Påkørslen skete sidst på eftermiddagen på Sjælsmarkvej lige efter Kettingevej.
Politiet er ved at undersøge, om fodgængeren var på vej over vejen, eller om han gik i vejkanten, da han blev ramt.
- Vi er ved at afhøre vidner på stedet, men noget tyder på, at manden gik i vejkanten i samme retning som bilen, da han blev ramt af bilens højre front, siger vagtchef Bruno Witting-Hansen, Nordsjællands Politi.
Fodgængeren blev ramt af bilen og slynget ud i vejkanten. Han blev formentlig dræbt på stedet.
Politiet ved endnu ikke meget om de involverede, men den dræbte unge mand kan være beboer i den nærliggende Sandholmlejren.
Også bilisten, der påkørte ham, er en mand.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie