- Der er et tærskehold på vej. Sådan lød meldingen til politiet lidt efter klokken 22 i går aftes fra en mand fra Tårslandevej ved Nakskov.
Umiddelbart efter så to betjente i en politibil en Citroën på Tårs Landevej, der passede på beskrivelsen, som anmelderen havde givet. Og de besluttede derfor at standse bilen.
Føreren af bilen havde imidlertid ingen intentioner om at standse. Ifølge vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland-Falster Politi satte han i stedet farten op, og med politiet i hælene fortsatte han mod Nakskov, igennem flere lyskryds i byen – også overfor rødt - og med meget høj hastighed – helt op imod 150 km/t.
På Bregnevej, hvor hastigheden var forholdsvis lav, forsøgte politiet at standse bilisten ved at køre ind i den og skubbe den rundt med patruljebilen. Derved kørte Citroënen ind i en hæk og et antenneskab og standsede kortvarigt.
Da betjentene stod ud for at gå hen til flugtbilistens bil og anholde ham, sparkede han voldsomt ud efter den ene betjent gassede han op og bakkede ind i døren på patruljevognen. Ifølge vagtchefen nåede betjenten imidlertid at komme i sikkerhed i politibilen.
Flugtbilisten, der viste sig at være en 21 år og fra Horslunde, nåede derefter ikke langt, men blev standset umiddelbart efter på Bregnevej. En alkometertest viste, at han havde en promille, der var noget højere end det tilladte, og hans førerret blev derfor inddraget på stedet.
Den 21-årige blev anholdt og sigtet for spirituskørsel og for vold mod politiet. Han blev taget med til afhøring på politistationen i Nykøbing, og det overvejes netop nu, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie