Fyrværkerityve smadrede overvågningslys
Gerningsmændene bag nattens kup hos Fyrværkerifabrikken Nordlys i Torrig på Lolland gik systematisk og professionelt til værks.
Ved indbruddet forsvandt 512 krysantemumbomber, og i følge fyrværker Ole Olsen er der flere sikkerhedsforanstaltninger på stedet for at forhindre indbrud.
- Der er et højt trådhegn med pigtråd om området, men de er kommet ind ved at brække en gitterlåge op, fortæller Ole Olsen.
Inde på fabrikkens område er tyvene gået brutalt til værks for at sikre sig, at de ikke ville blive opdaget.
- De har smadret det lys, som tænder automatisk og lyser området op, så de ikke skulle blive set, fortæller Ole Olsen.
Selve fyrværkeriet har ligget aflåst bag en ståldør. Også den er blevet brudt op af tyvene.
- Og så kan vi se, at de har brugt en sækkevogn til at køre fyrværkeriet væk på. Derudover må de have haft en varebil, for de har ikke kunnet have det i en almindelig bil, siger Ole Olsen.
Fyrværkeren har det skidt med, at der nu er 512 krysantemumbomber i omløb. De er udelukkende beregnet til professionelt brug.
- De er beregnet til affyring i et bomberør. Hvis man bare antænder dem, så kan de være livsfarlige, siger Ole Olsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie