Grøntsager fra det nordlige Aarhus skal skylles
For en sikkerheds skyld skal grøntsagerne fra køkkenhaver i det nordlige Aarhus skylles grundigt inden brug, hvis man bor i det område, som var berørt af en større brand.
Sådan lyder opfordringen fra Aarhus Kommune efter branden i en lagerhal fyldt med elektronikskrot tirsdag.
I øvrigt vil kommunens afdeling for natur og miljø nu undersøge jorden i nærheden af lagerhallen, oplyses det i en pressemeddelelse.
Undersøgelsen skal afklare, om der er spor af skadelige stoffer.
Erfaringer fra tidligere tilsvarende brande viser ellers, at der meget sjældent sker en forgiftning af jorden.
Men alligevel ønsker kommunen at være på den sikre side. Undersøgelserne er dog komplicerede og tager tid at udføre, hedder det.
I mange timer tirsdag steg der tung røg op fra lagerhallen, og det fik myndighederne til at opfordre borgere til at holde døre og vinduer lukkede.
Også onsdag morgen blev borgerne bedt om at være forsigtige. Hvis der var en mislugt, burde de holde sig inde.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie