Hån og racisme gennem flere år giver 55-årig mand rekordstraf
Retten i Lyngby straffer mand med ubetinget fængsel i seks måneder for hån og racisme. Han ankede på stedet.
En 55-årig mand fra Gentofte er torsdag blevet idømt den formentlig hidtil hårdeste straf for racistiske og forhånende ytringer.
Retten i Lyngby har fastsat en straf på seks måneders ubetinget fængsel.
Igennem tre et halvt år har den 55-årige sendt mails til et stort antal modtagere med grove ord vendt mod blandt andre muslimer og jøder.
Aktiviteterne er blevet bedømt som propaganda efter straffelovens såkaldte racismeparagraf 266 b.
Sagen har været ført i retten af chefkonsulent Ulla Greibe fra Nordsjællands Politi.
- Jeg kender ikke til sager med et tilsvarende omfang og grovhed, siger hun.
Anklageren kender heller ikke til, at der tidligere er blevet idømt så hård en straf for overtrædelse af bestemmelsen. Strafferammen er fængsel i to år. Under sagen anbefalede hun en straf på op mod et års ubetinget fængsel, oplyser hun.
Den dømte har på stedet anket til landsretten. Han har erkendt at have skrevet de mange mails gennem årene, men mener ikke, at det er strafbart.
Den 55-årige Lars Kiil stillede for nogle år siden op for Nye Borgerlige i håb om at blive valgt til kommunalbestyrelsen. Imidlertid blev han ekskluderet af partiet.
I en kampagnemail havde han blandt andet skrevet om et jødisk komplot mod Vesten, og at "kulturradikale landsforrædere" snart skulle op mod muren.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie