Hastede ud til brand i landbrugsredskab: "Det var en sandhed med modifikationer"
Billedet er ikke taget i forbindelse med torsdagens brand. Arkivfoto: Claus Hansen
Claus Hansen
En melding om brand i landbrugsredskab viste sig hurtigt at være forkert, selvom der var ild på stedet, da brandfolkene rykkede ud på Falster.
Lolland-Falster Brandvæsen tog ingen chancer, da der torsdag eftermiddag kom en melding om brand i landbrugsredskab på Vennerslundvej nær Ønslev på Falster.
Syv brandfolk hastede afsted med tankvogn og sprøjte. Men heldigvis viste det sig, at der var tale om "en sandhed med modifikationer", som indsatsleder Johnny Rasmussen kalder det, da brandfolkene kom frem til arnestedet.
- Det var noget byggeaffald, der lå på en trailer. Det var i virkeligheden ganske ufarligt for alt andet end traileren. Der blev pøset lidt vand på, og så var den slukket, siger indsatslederen.
- Det var en forbipasserende, der havde set branden og slået alarm. Der var ikke nogen hjemme på ejendommen, fortæller Johnny Rasmussen.
Lige forberedt hver gang
Han forsikrer, at der aldrig bliver nogen "ulven kommer"-situation, når brandvæsenet rykker ud.
- Vi er lige forberedt hver eneste gang. Vi stoler aldrig 100 procent på meldingen, og det er en del af gamet, at man forbereder sig på brand hver gang, siger Johnny Rasmussen.
Torsdagens aktion på Vennerslundvej tog omkring en halv time. Det er ukendt, hvad der har startet branden.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie