Hunden Edina, der fredag eftermiddag blev reddet ud af et brændende værksted på Tørstemosevej ved Sakskøbing, blev fredag kørt til dyrehospitalet i københavn for at komme et døgn i "iltbur".
Det fortæller Annette Fris Hansen, der ejer hunden og bor på adressen Tørstemosevej 31, hvor ilden brød ud fredag eftermiddag.
- Det var forbipasserende, der opdagede røgen fra værkstedet og slået alarm. Da jeg kom kørende hjem, efter at have hentet vores datter, så jeg, at der kørte redningskøretøjer ned mod vores hjem. Men på det tidspunkt var hunden heldigvis reddet ud og ved at få ilt fra en maske, fortæller Annette Fris Hansen.
Sammen med genboen fortsatte hun med at give hunden ilt, inden genboen fredag sidst på eftermiddagen kørte til København med hunden, som skal have ilt i et særligt bur i et døgns tid.
- Den havde det tilsyneladende ganske godt, men for at være sikker, så skal den have ekstra ilt, siger Annette Fris Hansen.
Årsagen til branden, der hærgede det mindre værksted i en udbygning med hunden, er stadig ikke klarlagt.
Se flere billeder - KLIK HER
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie